Nye køkkengadgets

AMETSIS

NYHEDER

Nye køkkengadgets: Hvidløgskatapult og pizzasaks


Hvordan kan man presse hvidløg uden at få det på fingrene? Og hvordan skærer og serverer man den perfekte pizzaslice? Det er blot nogle af de køkkenudfordringer, som australske Dreamfarm har fundet løsningerne til. Mød dine nye bedste venner i køkkenet: ”Garject” og ”Scizza”.


Herunder kan du læse om de to populære redskaber fra Dreamfarm, og der er mange flere smarte produkter på vej.


Garject: Slut med hvidløgsfingre

Garject er navnet på hvidløgspresseren fra Dreamfarm. Med Garject er det slut med fingre, som lugter af hvidløg. Direkte kontakt er nemlig slet ikke nødvendigt – hverken med de rå fed, det pressede hvidløg eller de kvaste rester i presseren.

Put de hele fed med skaller i kammeret og pres. Den indbyggede skraber sikrer, at du får det hele med, og at det pressede hvidløg havner, der hvor du ønsker. Bagefter sørger den indbyggede ’katapult’ for, at de kvaste rester i kammeret popper ud så let som ingenting.

Garject er ikke som andre hvidløgspressere – og netop derfor er den uundværlig i køkkenet.

(Vejledende udsalgspris: fra 179 kr.)
  

Scizza: Klip din pizza i stykker

Hvis du har prøvet at skære pizzaslices med et pizzahjul, kender du sikkert også til udfordringen; hvordan skærer man helt igennem bunden, uden at pizzahjulet samtidig skubber alt det lækre fyld foran sig?


Hos Dreamfarm har man fundet svaret: Brug en saks! Scizza er navnet på den specialudviklede pizzasaks, som skærer rent igennem både fyld og bund. Håndtaget er hævet over den dampende varme pizza, og det er kun det øverste sakseblad, som bevæger sig. Du kommer derfor ikke til at klippe igennem underlaget, hvilket betyder, at saksen også er oplagt til at klippe fx stof eller gavepapir.

Når et stykke pizza er klippet af, kan du desuden bruge Scizza til at servere stykket med. Klem let sammen om pizzastykket og løft det over på tallerkenen. Scizza er således klar til at give alle dine andre pizzaskærere baghjul.

(Vejledende udsalgspris: 229 kr.)


Begge produkterne tåler maskinopvask og kan købes hos coop.dk, Kop & Kande, Salling, med24.dk, valbyisenkram.dk, imerco.dk og babadut.dk